En gruppe væbnede mænd har under et indbrud i en fabrik i Astrakhan i det sydlige Rusland fjernet platinium for omkring 32,5 millioner kroner.
Nyhedsbureauet Interfax skriver, at røverne slog til natten til søndag, hvor de holdt natholdet i skak med deres våben.
Men oplysningerne om røveriet er først kommet frem mandag morgen.
Fabrikken laver fiberglas, og den ligger henved 1300 kilometer syd for den russiske hovedstad, Moskva.
Polititalsmand Petr Rusanov siger, at ingen kom til skade ved røveriet, hvor gerningsmændene forsvandt med 40 platiniumplader, som vejer mellem 100 og 150 kilo.
Der er etableret politivejspærringer i området, hvor politiet leder efter en gruppe på 10 til 12 mænd og et køretøj, der fragter tyvekosterne.
Politiet har fundet en bus, der tilhører fabrikken, et stykke væk fra gerningsstedet. Politiet formoder, at røverne har brugt bussen til at komme væk fra gerningsstedet, og de har så haft et andet køretøj klar til den videre flugt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker