Russisk forsvarskomités leder afviser våbenkapløb med Nato
Alt er så stabilt som planlagt, siger russisk politiker og afviser, at Rusland vil besvare Natos oprustning.
Der var engang en kold krig, da Rusland og Vesten med USA i spidsen konstant købte større og stærkere raketter. Vildere og farligere våben.
Rusland oplever nu en militær oprustning fra den vestlige forsvarsalliance Nato, der fredag på et topmøde i Warszawa formelt har aftalt at sende soldater til flere russiske nabolande.
Men det vil ikke få Rusland til at svare igen, lyder det fra formanden for forsvarskomitéen i det russiske underhus, Dumaen.
- Jeg tror ikke, at vi bliver involveret i det, siger admiral Vladimir Komojedov til det russiske nyhedsbureau Tass.
Nato-landenes beslutning sker som konsekvens af Ruslands fremmarch i den tidligere sovjetrepublik Ukraine de seneste år. Her har Rusland blandt andet annekteret halvøen Krim.
Forsvarsalliancens medlemslande er enige om at øge deres forsvarsbudgetter til to procent af BNP, og flere lande er på vej med flere investeringer i militæret.
Komojedov mener ikke, at Rusland skal gøre det samme. Han ser ingen grund til at indlede et våbenkapløb.
- Indtil videre er alt så stabilt som planlagt. Jeg ser ingen grund til det, siger Vladimir Komojedov.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker