Det atomkraftværk, som Rusland er ved at opføre i Iran, bliver alligevel ikke sat i drift ved udgangen af 2009 som tidligere meddelt. Det blev den russiske energiminister, Sergej Sjmatko, citeret for at sige mandag.
- Vi venter seriøse resultater sidst på året, men selve åbningen vil ikke finde sted, siger Sjmatko ifølge de russiske nyhedsbureauer Interfax og RIA-Novosti.
Chefen for den russiske stat atomselskab Rosatom sagde i juli, at atomkraftværket, der ligger i den sydligt beliggende iranske by Bushehr, ville kunne producere kraft ved udgangen af 2009.
Rusland har kørt på med Bushehrprojektet på trods af vestlige bekymringer over Irans atomenergiprogram, som, USA og dets allierede frygter, har til formål at skaffe landet en atombombe.
Samtidig siger den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, ifølge de iranske studenters nyhedsbureau, ISNA, at landets ret til atomkraft ikke kan forhandles. Han gør det samtidig klart, at landets atomsamarbejde vil ske inden for rammerne af FN's Internationale Atomenergi Agentur, IAEA.
"Atomsamarbejde med Iran kan være gavnlig for Vesten," citerer ISNA Ahmedinejad for at sige.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde