Russisk journalist dræbt i droneangreb i Ukraine
Russisk medie oplyser søndag, at et af dets ansatte er blevet dræbt i et droneangreb.
En russisk journalist har mistet livet i et droneangreb i det østlige Ukraine.
Det oplyser mediet News.ru, som han arbejdede for, på beskedtjenesten Telegram søndag.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
- Vores korrespondent Nikita Tsitsagi blev dræbt under et angreb med den ukrainske hærs droner.
- Vi kondolerer Nikitas familie og venner, lyder det fra News.ru.
Det russiske udenrigsministerium har også udtalt sig. Ifølge ministeriet har en ukrainsk drone "forsætligt ramt den russiske journalist, der forberedte en reportage i området".
- Dette er det andet angreb på medieansatte på en uge, siger talskvinde for ministeriet Maria Zakharova, der giver Ukraine skylden.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev Nikita Tsitsagi dræbt i Donbass-regionen.
Torsdag blev en anden russisk journalist dræbt i et angreb i byen Horlivka i det østlige Ukraine. Det oplyste byens borgmester, Ivan Prikhodko, skrev Reuters.
Journalisten, Valery Kozhin, arbejdede for den russiske tv-kanal NTV og var blandt en gruppe af journalister, der blev ramt.
Også AFP beretter om en russisk journalist, der blev dræbt torsdag i et ukrainsk droneangreb i en russisk-kontrolleret landsby tæt på frontlinjen i Donetsk-regionen. Dertil blev en anden såret.
Den russiske udenrigsministerium har anklaget Ukraine for bevidst at angribe journalisterne, skriver AFP.
Landets præsident, Vladimir Putin, sagde tidligere på måneden, at "mindst 30" russiske journalister er blevet dræbt, siden begyndelsen af krigen i Ukraine.
Den begyndte i februar 2022 med Ruslands invasion af landet. Det har ikke været muligt for at AFP at verificere præsidentens påstand.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde