Russisk journalist risikerer 24 års fængsel for landsforræderi
Ivan Safronov er anklaget for at videregive russiske militærhemmeligheder. (Arkivfoto). Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
En russisk journalist risikerede først 20 års fængsel for landsforræderi. Anklagerne går nu efter 24 år.
Russiske anklagere har tirsdag anmodet om, at den russiske journalist Ivan Safronov skal fængsles i 24 år.
Det oplyser hans hold af forsvarsadvokater ifølge Reuters.
Safronov er sigtet for landsforræderi i form af spionage.
Han har tidligere arbejdet for både erhvervsavisen Kommersant og den liberale avis Vedomosti og især beskæftiget sig med forsvars- og militærområdet.
Det landsforræderi, som anklagerne mener, Safronov har gjort sig skyldig i, skulle bestå af at videregive militære hemmeligheder.
Ifølge anklagen har han fortalt Nato-landet Tjekkiet om russisk våbensalg til lande i Afrika og Mellemøsten. Det skal være sket, mens han arbejdede som journalist i 2017.
Ivan Safronov afviser alle anklagerne.
Da retssagen begyndte i april, udsendte han en udtalelse. Her gjorde han det blandt klart, at han ikke kunne se, hvad der kunne retfærdiggøre anklagen om forræderi.
- Prøv at sætte jer i mit sted. De fortæller jer, at I har begået en forbrydelse, men de fortæller jer ikke, hvilken forbrydelse præcist.
- Hvordan kan man forsvare sig selv imod denne form for absurditet? Det er en komplet parodi på retssystemet og på sund fornuft, udtalte han.
Oprindeligt gik anklagerne efter 20 års fængsel. Men da Ivan Safronov afviste at erkende sig skyldig til gengæld for en fængselsstraf på 12 år, anmodede de om en dom på 24 års fængsel.
Det skriver Yevgeny Smirnov på Facebook. Han er advokat for en forening, der er ledet af Ivan Pavlov, som tidligere var Safronovs forsvarsadvokat. Han lever nu i eksil i Georgien.
Yevgeny Smirnov skriver, at en artikel fra en russisk nyhedsside viser, at meget af den information, som Safronov er anklaget for at videregive, var frit tilgængelig online.
Dommen afsiges den 5. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker