Russisk kampfly i luften for at møde norsk fly over Barentshavet
Russiske fly markerede tirsdag to gange russisk luftrum over for vestlige militærfly.
Rusland sendte tirsdag et MiG-31 kampfly på vingerne for at møde et norsk patruljefly over Barentshavet i en episode, som beskrives som normal af det norske militær.
- Der har været et norsk Orion-fly i området over Barentshavet, hvilket sker adskillige gange hver uge. Det var en flyvning i internationalt luftrum, siger oberstløjtnant Ivar Moen, som er talsmand for Norges væbnede styrker.
- Flyet blev identificeret som normalt af russiske kampfly på samme måde, som norske styrker identificerer russiske fly, siger Moen, som afdramatiserer russiske rapporter om, at det russiske forsvarsministerium reagerede, fordi det norske fly havde slukkede transpondere og var på grænsen til det russiske luftrum.
- Det er normalt, at militære fly har slukkede transpondere, siger Moen.
Det russiske forsvarsministerium siger, at det norske fly var blevet identificeret som et anti-undervandsbådsfly P-3 Orion.
Tidligere tirsdag reagerede et russisk Su-27 kampfly på et af USA's B-52 strategiske bombefly over Østersøen.
Det amerikanske fly befandt sig ifølge russiske oplysninger nær den russiske grænse, da det russiske fly gik på vingerne for at markere det russiske luftrum.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker