Russisk-loyal minister dræbt i angreb i Østukraine
En kran løfter en ødelagt bil ud fra murbrokkerne af den bygning i Lysytsjansk, der ifølge Rusland blev ramt af et ukrainsk angreb lørdag. Foto: Russian Emergencies Ministry/Reuters
Minister og to byrådsmedlemmer i det styre, der er indsat af Rusland, er blandt 28 dræbte i angreb i Luhansk.
En minister, der var indsat af russiske myndigheder i den besatte Luhansk-region i det østlige Ukraine, er blandt de dræbte i et angreb mod byen Lysytsjansk.
Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.
Liget af ministeren for civilforsvar, Aleksej Potelesjtjenko, blev mandag fundet i murbrokkerne under en kollapset bygning.
Det meddeler lederen af den regering, Rusland har indsat i regionen, Sergej Koslov.
Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass er også to byrådsmedlemmer fundet dræbt.
Angrebet fandt sted lørdag. Det dræbte ifølge russiske myndigheder 28 mennesker.
Angiveligt er der blevet brugt raketter af typen Himars ved angrebet. Det er et raketsystem, det ukrainske militær har fået fra USA.
Russiske ledere har på det kraftigste fordømt angrebet.
- De fortsatte angreb mod civil infrastruktur, i dette tilfælde et bageri, udgør forfærdelige terrorangreb, siger præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov.
Ukraines militær har ikke kommenteret lørdagens angreb.
Men ukrainske myndigheder i Lysytsjansk har bekræftet, at angrebet fandt sted.
De siger, at bygningen var et legitimt militært mål, fordi stedet udgjorde en støtte for det russiske militær ved frontlinjen.
Luhansk er en af de fire regioner i det østlige Ukraine, som den russiske regering har erklæret som en del af Rusland.
Rusland har siden 2014 gennem separatistgrupper i det østlige Ukraine siddet på magten i de to regioner Donetsk og Luhansk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned