Russisk luftfartsselskab: Flystyrt skyldes ekstern faktor
Det russiske flystyrt i weekenden kostede 224 mennesker livet, men endnu ved ingen, hvad der førte til styrtet
Der er mange spekulationer om, hvorfor et russisk fly med 224 mennesker om bord styrtede ned over Egypten tidlig lørdag morgen.
Ifølge det russiske luftfartsselskab Kogalymavia skyldes flyulykken over Egypten en "ekstern" faktor.
- Der er ingen tekniske fejl, som kan føre til, at et fly knækker over i luften, siger Aleksander Smirnov, en højtstående ansat ved Kogalymavia, på et pressemøde.
- Den eneste forklaring er en eller anden form for ekstern handling, siger han videre.
En kilde, som arbejder i den komité, der efterforsker de sorte bokse, siger dog, at det russiske fly ikke blev ramt af noget udefrakommende, og at piloten ikke foretog et nødkald, inden flyet forsvandt fra radarskærmen.
Han afviser at uddybe yderligere, men baserer sin indsigt på de foreløbige undersøgelser af de sorte bokse, som ventes at give svar på flyets skæbne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned