Russisk lukning af LinkedIn bekymrer amerikanerne
Den russiske præsident, Vladimir Putin, spiller med musklerne over for LinkedIn. Han vil ikke acceptere, at oplysninger om russiske statsborgere gemmes på servere uden for landet. Foto: AP/Alexei Druzhinin
AP/Alexei Druzhinin
Ruslands beslutning om at lukke for LinkedIn følges nøje på den amerikanske ambassade i Moskva.
Det skaber bekymring på den amerikanske ambassade i Moskva, at Rusland har besluttet at lukke ned for den amerikanske hjemmeside LinkedIn.
Lukningen af LinkedIn sker ifølge russerne, fordi oplysninger og persondata om russiske statsborgere ligger på servere uden for Rusland.
- Denne beslutning er den første af sin slags og skaber en bekymring for, at denne beslutning kan blive brugt som begrundelse til fremover at lukke hjemmesider, siger talspersonen fra ambassaden Maria Olson.
Beslutningen om at lukke det sociale netværk LinkedIn er den første, siden en ny lov blev indført i landet.
Rusland mener, at det vil skabe større sikkerhed for landets borgere, hvis oplysningerne er placeret i landet.
- USA er dybt bekymret over den russiske beslutning om at blokere adgangen til LinkedIn, skriver ambassaden i Moskva til Reuters.
Mere end seks millioner russere har en profil på LinkedIn, der har været i et juridisk slagsmål ved de russiske domstole om netop denne problematik.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker