Russisk missil dræber en og sårer 15 i Mykolajiv
Vitalij Kim, der er leder af den regionale militæradministration i Mykolajiv, skriver om et missilangreb på Telegram. (Arkivfoto). Foto: Petros Giannakouris/Ritzau Scanpix
Den ukrainske by Mykolajiv blev natten til torsdag udsat for et missilangreb, der har kostet en person livet.
Et russisk missil har dræbt en person i den sydukrainske by Mykolajiv natten til torsdag.
Det oplyser lokale embedsmænd.
Flere end 12 personer blev desuden såret i missilangrebet.
- Omkring klokken 01.00 hørte indbyggere i Mykolajiv fire høje eksplosioner, skriver byens borgmester, Oleksandr Sjenkevytj, på beskedtjenesten Telegram
- Det er allerede kendt, at et af missilerne ramte et højhus. Et anden ramte et privat hus.
Han tilføjer, at nogle huse i byen har mistet strømmen.
Vitalij Kim, der er chef for den regionale militæradministration, siger, at man har kendskab til en død og 15 sårede. Mindst en af de sårede er i kritisk tilstand.
Både Vitalij Kim og chefen for det regionale politi oplyser, at en bygning med lejligheder er blevet ramt, og at beredskabet er på stedet.
Mykolajiv ligger ud til Sortehavet omkring 170 kilometer fra halvøen Krim, der i 2014 blev annekteret af Rusland.
Byen har ofte været mål for russiske angreb, efter at Ukraine blev invaderet i februar sidste år.
Ifølge FN's højkommissær for menneskerettigheder har flere end 8000 civile mistet livet i Ukraine siden Ruslands invasion. Tallene er senest opdateret i midten af marts, og højkommissæren oplyser, at der i virkeligheden formentlig er flere civile, der har mistet livet.
Dagen før angrebet i Mykolajiv dræbte et andet missilangreb på et museum i Kupjansk to personer, mens ti blev såret. Kupjansk ligger nær krigens frontlinje i det nordøstlige Ukraine.
Angrebet fik Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at beskylde Rusland for at forsøge at udslette ukrainsk historie og kultur.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde