En række russiske nynazister er idømt lange fængselsstraffe for meddelagtighed i drab på 27 unge i og omkring Moskva.
Lederen for det nynazistiske parti Nationalistiske Socialistparti, Lev Molotkov, blev idømt livstidsfængsel.
- Molotkov udgør en ekstraordinær stor fare for det russiske samfund, siger dommer Nikolaj Tkatjuk efter domsafsigelsen.
Drabene fandt sted i 2007 og 2008 og chokerede og oprørte mange i den russiske hovedstad.
Fire andre medlemmer af de nynazistiske parti blev også idømt fængsel på livstid, mens otte fik fængselsstraffe på mellem 10 og 23 år for "terrorisme".
De dømte kom med nynazistiske og antisemitiske tilråb og afbrød dommeren flere gange under domsafsigelse, der skete ved en domstol i Moskva mandag eftermiddag.
Rusland, men især storbyerne Moskva og Sankt Petersborg, har i de senere år været hårdt ramt af racistisk og etnisk vold, der er gået ud over blandt andre studerende fra Afrika og asiatiske lande.
I et forsøg på at komme den etniske vold til livs har russiske myndigheder slået hårdt ned på nynazistiske grupper siden 2009.
Det Nationalistiske Socialistparti blev forbudt ved en dom i den russiske højesteret i februar 2010, efter at gruppen havde opfordret til drab og overfaldt på alle "ikke-russere" på det hjemmeside på internettet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker