Russisk raket styrter ned ved rumcenter
En raket kom på afveje kort efter affyring og er styrtet ned i Rusland. Omstændighederne er uklare.
En russisk raket er styrtet ned nær et rumcenter i den nordlige del af landet, oplyser en forsvarskilde til nyhedsbureauet Tass.
- Ifølge foreløbige informationer er raketten affyret af et firma, som producerer forsvarssystemer, bekræfter kilden.
- Militæret bekræfter, at en militær raket er styrtet ned i det nordlige Rusland, siger en embedsmand tæt på situationen, som kan være et tilbageslag for russernes rumindustri.
Raketten styrtede ned i et sumpområde i den nordlige region Arkhangelsk, hvor det russiske militær har en affyringsrampe, siger embedsmanden, der ønsker at være anonym.
- Ingen personer er kommet noget til, og der er ikke sket materielle skader, siger han.
Det russiske forsvarsministerium har ikke kommenteret episoden, og det russiske rumfartsagentur afviser at kommentere sagen.
Det statslige nyhedsbureau Tass citerer militære kilder for, at en raket, der blev anvendt i et eksperiment, kom ud af dens bane, da den var blevet affyret fra affyringsrampen Plesetsk.
- I henhold til de foreløbige oplysninger var der ingen farlige komponenter i raketten, siger den anonyme embedsmand.
Kilder i Arkhangelsk har tidligere sagt til Tass, at raketten vejede 9,6 ton.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde