En russisk mand er blevet sigtet for at have voldtaget og dræbt syv kvinder. Manden sigtes også for at have dræbt en ung dreng.
Manden, der er født i Moskva i 1979, begik drabene fra januar 2003 til juli 2003.
- I alle tilfælde voldtog og kvalte han kvinderne. Det ottende offer var en af kvindernes søn, der tog drabsmanden på fersk gerning.
Drabene fandt sted på gaden, i lejligheder og i opgange.
Anklagemyndigheden siger ikke noget om, hvorfor det har taget så lang tid at identificere drabsmanden, som nu sidder fængslet og venter på retssagen.
Den hidtil mest opsigtvækkende seriemorder i moderne russisk historie er Alexander Pitjusjkin, der i 2007 fik fængsel på livstid for 49 drab og tre drabsforsøg i Moskvas sydlige Bitsevskij Park.
Pitjusjkin sagde den gang, at han havde villet dræbe en person for hvert felt på et skakbrædt - altså 64.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde