Det finskejede fragtskib Arctic Sea, der forsvandt ud for Frankrigs kyst for to uger siden, blev kapret, siger Ruslands forsvarsminister, Anatolij Serdjukov ifølge russiske medier.
Skibet, som havde en russisk besætning, blev mandag lokaliseret nær Kap Verde-øerne i Atlanterhavet ud for Vestafrika, efter at maritime myndigheder over hele Europa havde ledt efter det.
Besætningen blev ifølge forsvarsministeren bragt om bord på et russisk flådefartøj, og otte pirater er anholdt. Der skal være tale om russere, letter og estere.
- Disse folk bordede Arctic Sea, og ved hjælp af trusler med våben krævede de, at besætningen fulgte deres ordrer uden betingelser, skriver nyhedsbureauet Ria, at Serdjukov fortalte præsident Dmitrij Medvedev under et møde.
Serdjukov sagde videre, at besætningen blev reddet, uden at der blev løsnet skud, hvorefter de otte pirater blev anholdt.
Nyhedsbureauet Itar-Tass skriver, at Arctic Sea blev kapret den 24. juli ud for Sverige af kaprerne, der befandt sig i en gummibåd. De forklarede besætningen på fragtskibet, at de havde problemer med deres båd.
Da de var kommet om bord på Arctic Sea, dirigerede de skibets sejlads, mens fragtskibets elektroniske navigationsudstyr var slået fra.
De nærmere omstændigheder om, hvordan befrielsen fandt sted, er ikke umiddelbart oplyst.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker