En soldat er omkommet under forsøg på at bekæmpe skovbrandene, der truer et af Ruslands største atomforskningscentre i byen Sarov, oplyser landets forsvarsministerium.
- En brændende træ styrtede ned over soldaten. Han døde af kranielæsioner på vej til hospitalet, siger forsvarsministeriet talsmand Vasilij Pansjenkov ifølge det russiske nyhedsbureau, Interfax.
Rusland har indsat hundredvis af brandfolk og soldater til at slukke brande omkring Sarov, der ligger 500 kilometer øst for Moskva. Her ligger landets største atomforskningsanlæg, som fortsat er lukket for udlændinge.
Inden det seneste dødsfald, som fandt sted mandag, var det officielle dødstal som direkte følge af de mange skovbrande 52. Myndighederne har endnu ikke offentliggjort et opdateret samlet tal.
De hundredvis af folk, der dagligt dør som følge af den ekstreme varme, som sammen med røgen fra brandene ligger som en dyne over landet, indgår ikke i optællingerne.
Flere hospitals- og kliniklæger, der ønsker at være anonyme, siger, at deres arbejdsgivere opfordrer dem til ikke at være forsigtige med at diagnosticere hede og luftforurening som dødsårsager.
Angiveligt ønsker den russiske regering ikke at blive konfronteret med, at den ikke har taget de fornødne forholdsregler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde