Russisk vaccine blev testet på 76 mennesker inden godkendelse
Tirsdag kunne præsident Vladimir Putin annoncere, at Rusland som det første land i verden har godkendt en vaccine mod coronavirus. Både i EU, USA og WHO forholder man sig skeptisk. (Arkivfoto). Foto: The Russian Direct Investment Fu/Reuters
The Russian Direct Investment Fu/Reuters
Sundhedsmyndigheder har blåstemplet middel mod covid-19 efter mindre end to måneder med test på mennesker.
Midlet, som nu er blevet godkendt som vaccine mod covid-19 i Rusland, er blevet testet på 76 personer.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra det russiske sundhedsministerium.
I meddelelsen oplyser ministeriet, at midlet først blev testet på en række dyr - gnavere og primater.
Alle dyreforsøg bestod alle test for sikkerhed og effektivitet af midlet. Derefter fortsatte forskerne med at teste midlet på mennesker.
- Senere blev vaccinen testet på to grupper frivillige, skriver det russiske ministerium. I begge grupper deltog 38 personer.
Det var præsident Vladimir Putin, der tirsdag selv kunne annoncere, at Rusland som det første land i verden havde godkendt en vaccine mod coronavirus.
Godkendelsen blev givet af det russiske sundhedsministerium efter mindre end to måneder med test på mennesker.
Forskere over hele verden arbejder i øjeblikket på højtryk for at udvikle en vaccine mod virusset, der har smittet over 20 millioner mennesker på verdensplan.
Indtil tirsdag gik de mest optimistiske meldinger på, at en vaccine ville være færdigudviklet tidligt i 2021.
En godkendelse af en vaccine kræver under normale omstændigheder test på flere tusinde patienter.
Derfor forholder man sig i både EU og USA skeptisk over for den russiske vaccine. Det samme gør man i Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Her afviser man at godkende en vaccine, medmindre den har gennemgået strenge sikkerhedstest.
Onsdag gentager den tyske sundhedsminister sin skepsis over for den russiske vaccine.
- Det handler ikke om at komme først. Det handler om at have en effektiv, gennemtestet og derfor sikker vaccine, siger Jens Spahn til Deutschlandfunk Radio.
- For at have tillid til en vaccine er det meget vigtigt - selv under en pandemi - at foretage grundige studier, de relevante test og gøre dem tilgængelige for offentligheden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde