Russiske fly bomber over 50 gange på tre dage ved Palmyra
Siden tirsdag har russiske kampfly foretaget over 50 luftangreb mod Islamisk Stat i Syrien, oplyser Moskva.
Rusland har siden tirsdag gennemført over 50 luftangreb i nærheden af oldtidsbyen Palmyra i det østlige Syrien. Det oplyser forsvarsministeriet i Moskva.
- Der russiske luftvåben har optrappet angrebene mod mål tilhørende internationale organisationers væbnede enheder i nærheden af byen Palmyra, hedder det i en udtalelse på forsvarsministeriets Facebook-side.
Siden tirsdag har russiske kampfly foretaget over 50 luftangreb mod Islamisk Stats mandskab og materiel i dette område, meddeler ministeriet.
Et kommandocenter, en feltlejr, to olieanlæg, materiel og et stort antal militante medlemmer af gruppen er blevet ramt, siger ministeriet i Moskva.
I maj sidste år indtog den ekstremistiske bevægelse Palmyra. Men tidligere i år tilbageerobrede syriske regeringsstyrker det historiske område med støtte fra russiske kampfly.
To byer i området, Arak og Sukhna, er dog fortsat ikke under den syriske hærs kontrol.
Arak ligger 35 kilometer øst for Palmyra og har strategisk betydning, fordi det ligger ved et oliefelt. Sukhna, omkring 70 kilometer nordøst for Palmyra, er en af Islamisk Stats højborge.
Rusland optrapper luftangrebene i området netop inden den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, ankommer i Moskva for at møde den russiske præsident, Vladimir Putin, torsdag.
Ifølge Washington Post vil de to ledere blandt andet drøfte mulighederne for et militært samarbejde i Syrien.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker