Russiske kosmonauter har undersøgt læk på rumstation
Danske Andreas Mogensen (nummer to fra venstre) skal senere på året på rumvandring. Rumvandringen er blevet udsat på grund af et læk på Den Internationale Rumstation. (Arkivfoto). Foto: Gregg Newton/Ritzau Scanpix
Et læk på Den Internationale Rumstation er skyld i, at danske Andreas Mogensens rumvandring er blevet udskudt.
To kosmonauter fra den russiske rumfartsorganisation Roscosmos, der er på Den Internationale Rumstation (ISS), har natten til torsdag dansk tid været på en rumvandring.
Kosmonauterne Oleg Kononenko og Nikolaj Tjub var på rumvandring i 7 timer og 41 minutter.
Det skriver det amerikanske rumagentur Nasa på dets hjemmeside.
De to russere skulle blandt andet undersøge en lækage, der har været skyld i, at danske Andreas Mogensen ikke har kunnet komme på rumvandring.
Mogensen befinder sig også på ISS.
- Under rumvandringen inspicerede og fotograferede Kononenko og Tjub et eksternt reservevarmeapparat på det multifunktionelle laboratoriemodul Nauka og isolerede varmeapparatet fra Naukas kølesystem.
Det er det multifunktionelle Nauka-modul, der er knyttet til Den Internationale Rumstation (ISS), der har lækket kølervæske.
Det bruges til at regulere temperaturen om bord for astronauterne.
Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass var det Kononenkos niende rumvandring, mens Tjub var på rumvandring for første gang.
Andreas Mogensen skulle oprindeligt have været på rumvandring den 12. oktober, men det blev senere udskudt til den 19. oktober.
17. oktober blev den dog igen udskudt, og nu lyder det, at han kommer på rumvandring "senere på året".
Mogensen skal på rumvandring med sin amerikanske kollega Loral O'Hara.
Formålet med Mogensens og O'Haras rumvandring er at installere et nyt avanceret kamera. Det skal efter planen tage omkring seks timer. Det nye kamera skal filme Jorden og give endnu flere detaljer, end det tidligere har været muligt.
Når Mogensens rumvandring bliver en realitet, er han den første dansker nogensinde til at opleve det.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker