Russiske politikere raser over beskyldning om gasangreb
Mellem 35 og 70 mennesker meldes dræbt ved formodet giftgasangreb i Douma i Syrien.
Ruslands udenrigsministerium siger, at rapporter om et giftgasangreb i Syrien er opdigtede, og at enhver militær operation indledt på baggrund af "sådanne opfundne og fabrikerede undskyldninger" kan få alvorlige følger.
- Udbredelsen af sådanne falske historier om anvendelse af klorgas og andre giftige substanser fra de syriske regeringsstyrkers side fortsætter. Dette er endnu en opdigtet nyhedshistorie om et påstået kemiske angreb i Douma, som angiveligt skal havde fundet sted i år, hedder det i en erklæring med tilføjelsen:
- Vi har for nylig advaret mod sådanne farlige provokationer. Formålet med sådanne forræderiske spekulationer, som mangler ethvert grundlag, er at dække over terrorister ... og muligvis at retfærdiggøre øget magtanvendelse udefra.
Mellem 35 og 70 mennesker meldes dræbt ved det formodede giftgasangreb i den oprørskontrollerede by Douma i Syrien. Redningsmandskab og hospitalskilder siger til BBC, at mindst 70 er dræbt. Kilderne siger, at dødstallet formentligt vil stige.
Forskellige kilder opgiver til nyhedsbureauet AP, at antallet af dræbte er 40.
Lederen af De Hvide Hjelme, Raed al-Saleh, siger imidlertid til BBC søndag, at "70 mennesker døde af vejrtrækningsproblemer, og hundredvis har stadig svært ved at trække vejret".
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker