Socialdemokraternes klima- og miljøordfører, Mette Gjerskov, mener, der er åbnet op for en slatten aftale med varm luft ved klimatopmødet i København.
Kritikken kommer, efter Lars Løkke Rasmussen søndag meldte ud, at der sandsynligvis bliver tale om en politisk og ikke juridisk aftale ved klimatopmødet. Udmeldingen kom under en tale ved et Apec-topmøde mellem 21 stats- og regeringschefer fra de største Stillehavslande.
- Jeg oplever det som et signal om, at man nedjusterer ambitionerne, og det, synes jeg, ikke er positivt. Der er ikke nogen tvivl om, at man ikke skal indgå en aftale, som er mere ambitiøs, end man kan få landene med til, men de skal presses, og nu lemper man presset på de to vigtigste spillere, siger Mette Gjerskov med henvisning til USA og Kina.
Hun mener timingen for udmeldingen er helt katastrofal og siger til Ritzau, at Lars Løkke Rasmussen i stedet burde lægge et maksimalt pres på verdens regeringsledere, så man på den måde kan sikre den bedst mulige aftale.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker