Næsten en time før brylluppet i Westminster Abbey i London skal finde sted stod prins William klar i kirken.
Prins William var klædt i Irish Guards uniform ved vielsen. Han blev for nylig udnævnt til oberst i regimentet, som han også har besøgt i Afghanistan, hvor de gør tjeneste. Udnævnelsen var hans første større militære udnævnelse, og han er den første kongelige oberst i den irske garde.
Soldaterne fra den irske garde er også paradesoldater, og stillede fredag op ved Buckingham Palace.
William har følgeskab af sin bror, prins Harry, der er hans forlover.
Brødrene vakte i øvrigt stor opsigt, da de torsdag aften tog sig tid til at gå ud til mange royale fans, der havde taget opstilling ved gaden The Mall, der fører op til Buckingham Palace. Her tog de sig tid til at hilse på folk og give hånd, ligesom William tog sig tid til at spørge til, hvordan de mest dedikerede fans havde tilbragt ventetiden.
VisitBritain har anslået, at omkring 600.000 mennesker vil være i Londons gader i forbindelse med brylluppet.
Efter vielsen bærer parret titlen hertug og hertuginde af Cambridge, oplyser hoffet.
Titlen som hertug er den højeste rang i den britiske adel. Parret får også den skotske titel jarl og grevinde af Strathearn, måske med henvisning til at parret i sin tid mødtes på det skotske St. Andrews University.
Parrets tredje titel en nordirsk titel: Baron og baronesse Carrickfergus
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker