Så fik Berlusconi sin egen lufthavn
Den afdøde tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi lægger nu navn til Milanos store internationale lufthavn, som hidtil har heddet Malpensa. Over 100.000 borgere i byen har med deres underskrift protesteret. (Arkivfoto). Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Italiens stærkt højreorienterede transportminister beslutter trods protester navneændring af Milano-lufthavn.
Fra og med torsdag er Milanos internationale lufthavn Malpensa omdøbt og bærer nu den afdøde tidligere premierminister Silvio Berlusconis navn.
Under protester fra mange borgere i den norditalienske by hedder den nu "Aeroporto Silvio Berlusconi".
Det er Italiens stærkt højreorienterede transportminister, Matteo Salvini, som har hastet beslutningen igennem.
Salvini har torsdag givet den endelige godkendelse af Malpensas nye navn.
Den moderat venstreorienterede borgmester i Milano, Beppe Sala, har uden held mindet om, at der allerede er en regel om, hvornår man kan opkalde offentlige bygninger og pladser efter kendte mennesker.
Reglen siger, at en person skal være død i mindst 10 år, før det kan ske.
- Regler er til for at blive respekteret, har borgmesteren sagt om sagen.
Berlusconi døde i juni sidste år. Af mange italienere associeres han med retssager om korruption og bungabunga-fester med meget unge kvinder.
Over 100.000 borgere i Milano har med deres underskrift modsat sig, at lufthavnen skulle skifte navn.
Berlusconi blev født i 1936. Via ejendomshandler blev han til en mediemogul i Italien. Han stiftede partiet Forza Italia i 1990'erne og blev aktiv i politik og premierminister.
Han ejede i en lang række år fodboldklubben AC Milan.
I juni blokerede byrådet i Milano for at opkalde en plads i byen efter Berlusconi.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned