De hundredtusinder af mennesker ved Buckingham Palace fik, hvad de kom efter, da prins William og Catherine lod sig hylde på paladsets balkon fredag eftermiddag.
- Kys, kys, kys lød det fra folkemængden, og parret adlød og kyssede hinanden to gange på balkonen, mens et sus gik gennem den store menneskemængde.
Med på balkonen var også brudebørnene, parrets forældre og ikke mindst den britiske dronning Elizabeth og hendes gemal, prins Philip.
Mens parret stod på balkonen, overfløj Royal Air Force paladset med forskellige flytyper i formation.
Prins William gør til daglig tjeneste som helikopterpilot på en Royal Air Force base i Wales, og selv om han ved vielsen bar uniformen fra regimentet Irish Guard, så var der også en hilsen til Royal Air Force i form af et sæt vinger som emblem, der prydede hans venstre skulder.
Den kongelige fest fortsætter med en reception med 660 gæster på Buckingham Palace, hvor der serveres bryllupskage kreeret af kagekunstneren Fiona Cairns.
Ud over den flotte bryllupskage har parret også bedt småkagefirmaet McVitie's om at lave en chokoladekiksekage til receptionen på Buckingham Palace.
Den bliver lavet efter en kongelig familieopskrift og er ønsket specielt af prins William, der fra barnsben har haft kagen som personlig favorit.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker