British Airways og spanske Iberia har afsluttet deres fusion og dermed dannet Europas næststørste flyselskab, kun overgået af tyske Lufthansa.
- Fusionen er effektueret, hedder det i en erklæring fra selskaberne, der nu hører hjemme i selskabet International Airline Group (IAG).
Aktier i det nye selskab kan handles fra på mandag.
British Airways er storebror i fusionen og kontrollerer 55 procent af IAG, mens Iberia sidder på resten.
Begge selskaber bevarer deres hidtidige navne og flyruter, og Willie Walsh, øverste chef hos British Airways, bliver chef for den nye gruppe.
Det ventes, at British Airways kan få stor gavn af Iberias stærke rutenet mellem Europa og Sydamerika, mens Iberia kan nyde godt af British Airways´styrke i Nordeuropa og på ruterne til USA og Canada.
Fusionen kommer, efter at aktionærerne i de to flyselskaber i november godkendte sammenlægningen, som har en værdi af omkring 53 milliarder kroner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde