Lidt over et år efter finanskrisens udbrud er økonomien tilsyneladende atter så stabil, at der er plads til klækkelige bonusser i USA's finanssektor.
Finansavisen Wall Street Journal skriver, at store amerikanske banker og finanshuse er på vej til at betale ledende ansatte omkring 140 milliarder dollar (over 700 milliarder kroner) i år.
Det er rekord.
Medarbejdere i de 23 førende investeringsbanker og investeringsfonde, depotbestyrere og aktie- og valutahandlere kan regne med at tjene endnu mere, end de gjorde i 2007. Det var året, umiddelbart før boblen bristede.
Det viser Wall Street Journals analyse, som omfatter første halvår i år.
De højere bonusser kommer på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst stadig er blodfattig, og ledigheden i USA er på vej op på 10 procent.
Wall Street Journal forklarer de voksende bonusser med, at det er andre faktorer, som påvirker lønniveauet i finanssektoren. For banker og finanshuse er det vigtigere, at aktiekurserne nu atter stiger, og at der er ved at komme gang i långivningen.
Avisens analyse omfatter J.P. Morgan Chase, Bank of America, Citigroup, Goldman Sachs, Morgan Stanley og en stribe andre finansvirksomheder.
Flere af de 23 firmaer har modtaget milliarder af dollar i økonomisk støtte af den amerikanske forbundsregering for at afværge, at de blev ofre for krisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned