En tidligere generalmajor i det sydkoreanske flyvevåben er blevet anholdt i Sydkorea.
Han er mistænkt for at have lækket hemmelige oplysninger til fly- og våbenkoncernen Saab om det koreanske KF-X-projekt, som handler om en rapport om Sydkoreas muligheder for at bygge sit eget kampfly.
Ifølge nyhedsbureauet skal manden, der nu driver et konsulentfirma, have tilegnet sig hemmeligstemplede billeder fra det sydkoreanske forsvars universitet og videreformidlet dem til Saab.
Tilbage i september gennemførte politi og anklagemyndighed en ransagning af Saabs repræsentationskontor i Seoul på mistanke om, at det svenske selskab skulle have betalt bestikkelse for at få oplysninger om KF-X-projektet.
Saabs kommunikationsdirektør, Cecilia Schön Jansson, sagde den gang til nyhedsbureauet TT, at der i virksomheden ikke forelå oplysninger om, at nogen hos Saab skulle have betalt for informationer.
KF-X-projektet koster ifølge koreanske medier mange millioner dollar og går i første ombæring ud på at undersøge, om Korea kan bygge et stealthfly til at erstatte det nuværende amerikanske kampfly. Et stealthfly er et kampfly, hvis konstruktion gør, at det er "usynligt" for radarer.
Avisen Korea Times skriver, at den nu tilbageholdte mand fik adgang til papirerne ved at oplyse, at han havde brug for dem til sin forskning. Efterfølgende skal han have affotograferet dem, oversat dem til engelsk og leveret dem til Saab mellem august 2008 og maj 2009.
Ifølge avisen skal Saab have betalt den koreanske mand mellem 2 og 3,5 millioner kroner for dokumenterne.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker