Sådan er Danmarks forhold til Kenya

* Danmark har en ambassade i Kenyas hovedstad, Nairobi, og Kenya er repræsenteret i Danmark via ambassaden i Stockholm.

Offentliggjort Sidst opdateret

* Danmarks udviklingsbistand til landet går tilbage til Kenyas uafhængighed i 1963. Således er Kenya et af de fire første lande til at få støtte gennem dansk udviklingsbistand.

* I 1989 var landet et af de første danske programsamarbejdslande.

* Den danske støtte fokuserer på sundhed, miljø, klima, erhvervsfremme og god regeringsførelse.

* Desuden sigter programmet mod reform af valgsystemet, bekæmpelse af korruption, retslige reformer, reformer i politi og fængselsvæsnet, offentlig udgiftsstyring, respekt for menneskerettighederne og udvikling af demokratiet for at give borgere mere indflydelse på landet.

* På sundhedsområdet handler det om information, moderne prævention og generelle sundhedsydelser med særligt fokus på landområderne.

* Naturressourceprogrammet bidrager til bedre indkomstforhold, øget fødevaresikkerhed, forebyggelse af naturbetingede kriser, bedre vandforsyning og bedre produktionsmetoder i landbruget.

* Gennem et erhvervssektorprogram fra 2010 støtter Danmark virksomhedernes konkurrenceevne, et bedre erhvervsklima og Kenyas deltagelse i Det Østafrikanske Fællesskab - et modstykke til EU's indre marked.

* I januar 2011 blev et danskstøttet erhvervssektorprogram og et femårigt sundhedssektorprogram for perioden 2011 til 2015 iværksat.

* I dag er Danmark den sjette største donor i Kenya.

Kilde: www.um.dk, www.kenyaembassystockholm.com

/ritzau/