Sådan foregår valget i Egypten

Mandag tager Egypten hul på det første parlamentsvalg, efter præsident Hosni Mubarak trådte tilbage i februar.

* 52 millioner vælgere i Egypten og otte millioner i udlandet kan stemme ved valget.

* De skal vælge blandt mere end 11.000 kandidater og over 50 partier.

* Afstemningen holdes ad tre omgange. I hver omgang stemmer ni af Egyptens i alt 27 provinser.

* Valget til parlamentets underhus, der har 508 pladser, finder sted 28. november, 14. december og 3. januar 2012.

* De egyptiske vælgere stemmer 498 medlemmer ind i underhuset, mens militærstyret kan udpege de sidste 10.

* Valget til overhuset indledes 29. januar 2012 og ventes at være afsluttet 11. marts 2012.

* Det nyvalgte parlament skal efter planen samles for første gang 24. marts 2012.

* Det regerende militærråd har lovet, at der vil blive holdt præsidentvalg senest i juni 2012.

/ritzau/

Offentliggjort Sidst opdateret