Både EU, USA, Den Arabiske Liga, Schweiz, Canada og Tyrkiet har indført og strammet sanktioner for at lægge pres på Assad og hans regime.
Her er hovedpunkterne i EU's sanktioner:
* 10. maj 2011: EU indfører sanktioner mod 13 højtstående syriske embedsmænd og vedtager våbenembargo.
* 24. maj: EU indefryser præsident Bashar al-Assads aktiver og forbyder ham indrejse i Europa.
* 24. juni: Tre højtstående medlemmer af Irans Revolutionære Garde bliver føjet til sanktionslisten.
* 24. september: EU forbyder nye investeringer i Syriens olieindustri og stopper for leverancer af pengesedler til landets centralbank.
* 1. december: EU forbyder salg af udstyr, der kan bruges i den syriske olie- og gasindustri, lukker for handel med syriske statsobligationer og forbyder salg af software, der kan bruges til at overvåge kommunikation på internet og telefon.
* 23. januar 2012: Yderligere 22 personer og 8 virksomheder føjes til EU's sanktionsliste.
* 27. februar: EU føjer syv medlemmer af Assads regering til sanktionslisten, forbyder fragtflyvninger til og fra Syrien, lukker for handel med syrisk guld, ædelstene og ædelmetaller, samt indefryser den syriske centralbanks aktiver i EU.
* 23. marts: 12 personer yderligere ryger på sanktionslisten. Blandt dem er Assads kone, Amra al-Assad, hans søster, mor og svigerinde samt landets elektricitetsminister. Desuden indføres sanktioner mod to syriske olieselskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde