* Risikooplysning:
Første skridt er at oplyse lokalbefolkningen om, at der er miner i området.
* Kortlægning og afmærkning:
Man finder ud af, i hvor stort et område der er miner. Blandt andet bruges droner til kortlægningen. Området afspærres.
* Rydning:
Der bruges maskiner, som kan rydde store områder på kort tid. Men der bruges også håndholdte detektorer, ligesom mennesker i nogle tilfælde manuelt finkæmmer dele af området ved at stikke pinde i jorden. De miner, der findes, samles et sted for siden at blive sprængt. Kan minen ikke flyttes, sprænges den på stedet.
* Kvalitetssikring og overdragning:
Når området er ryddet, gennemsøges det en ekstra gang, inden det overlades til de lokale myndigheder.
* Opfølgning:
Efter rydningen har ofre for miner og deres pårørende fortsat behov for såvel fysisk som psykisk støtte.
Kilde: Leder for Dansk Flygtningehjælps enhed for minerydning (HDP) Richard MacCormac.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde