En retssag mod en af Zimbabwes toppolitikere Roy Bennett er udskudt, efter at han blev løsladt mod kaution fredag. Det oplyser en advokat for Bennett, der er nær medarbejder til Zimbabwes premierminister, Morgan Tsvangirai.
Udsættelsen af retssagen kom et døgn efter, at Tsvangirai besluttede at fastfryse samarbejdet med præsident Robert Mugabe, som han beskylder for at være "uærlig og upålidelig".
Samarbejdet mellem Tsvangirai og Mugabe har ikke været det bedste, og det er nu blevet forværret, efter at Roy Bennett blev anholdt tidligere på ugen.
Bennett, der har en ledende position i Tsvangirais parti, Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC), kan dog stadig vente, at sagen kører videre. Bennett anklages for terrorisme. Selv kalder han anklagerne for opdigtede.
Tsvangirai sagde fredag, at han og MDC bliver i regeringen, men at han bryder forbindelsen til Zanu-PF indtil det tidspunkt, hvor tillid og respekt er genoprettet mellem de to regeringspartnere. Zanu-PF er Mugabes regeringsparti.
Samlingsregeringen mellem Zanu-PF og MDC blev dannet tidligere i år efter et omstridt valg i Zimbabwe.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker