Annonce
Udland

Anklager: Tyske kupmagere var tæt på at etablere militærenheder

En af de ni mistænkte for kupplaner i Tyskland ses her i retten i Stuttgart. Foto: Bernd Weissbrod/Ritzau Scanpix
Reichsbürger-bevægelse ville angiveligt gøre 72-årig adelig til tysk leder. Nu begynder første sag i kompleks.

Retssagen mod ni personer, som er mistænkt for at være medlem af Reichsbürger-bevægelsen, er mandag gået i gang.

På grund af en stor folkemængde ved retsbygningen i Stuttgart begyndte sagen en time senere end planlagt.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De ni personer er tiltalt for blandt andet højforræderi ved at have planlagt et kup mod den tyske stat. De beskyldes også for medlemskab af en terrororganisation. En af dem er tiltalt for drabsforsøg.

Tiltalen er mandag blevet læst op.

Af den fremgår det, at den føderale tyske anklagemyndighed mener, at den højreorienterede gruppe var nået relativt langt med at etablere militære enheder.

Ifølge dpa fremstår mændene, som befinder sig bag tykt panserglas, "alt andet end intimiderede".

De ryster flere gange på hovedet, mens anklagerne bliver læst op.

Lederen af bevægelsen er den 72-årige prins Heinrich XIII - også kendt som prins Reuss.

Han skulle efter planen indsættes som tysk statsleder efter et kup, lyder anklagen. Han skal først for retten senere i en anden sag i Frankfurt i maj. I juni åbner en tredje sag i det store kompleks efter planen i München.

Blandt de tiltalte i sagen er en soldat fra specialstyrkerne, et tidligere parlamentsmedlem og en kendt kok, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen er den nok mest højprofilerede hidtil om højreorienteret ekstremisme i Tyskland.

Myndigheder har i stigende grad haft fokus på netop den udfordring i de senere år.

Reichsbürger-bevægelsen er ikke en ensartet gruppe.

Generelt anerkender medlemmerne - "rigsborgerne" - ikke den moderne tyske stat. De ønsker en tilbagevenden til det tyske rige, der eksisterede fra 1871 til 1945.

Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, siger mandag morgen til ZDF:

- Det er et eksempel på vores grundlovssikrede stats styrke, at det største terroristnetværk af "Reichsbürger" til dato nu kommer for retten og må stå til ansvar for militante planer om at omstyrte den tyske stat.

/ritzau/

  • GERMANY-FARRIGHT-COUP-TRIAL
    En af de ni mistænkte for kupplaner i Tyskland ses her i retten i Stuttgart. Foto: Bernd Weissbrod/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen