* Nord Stream 1 og 2 er gasledninger i Østersøen, som skulle sende gas fra Rusland ud i Europa gennem Tyskland.
* Nord Stream 1 løber fra Vyborg i Rusland til Lubmin i Tyskland. Nord Stream 2 løber fra Ust-Luga i Rusland til Lubmin. Begge er omkring 1200 kilometer lange.
* Rørledningerne drives af selskaber, hvor det russiske gasselskab Gazprom er hovedaktionær. Den russiske stat ejer det meste af Gazprom.
* Mandag 26. september 2022 klokken 02.03 blev der registreret en eksplosion ved Nord Stream 2 i Østersøen cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm. Klokken 19.03 blev der registreret en eksplosion ved Nord Stream 1.
* Efterfølgende blev der fundet fire store huller i tre gasrør. Billeder viste, at eksplosionerne havde været voldsomme.
* På havoverfladen i Østersøen kunne man i flere dage se, hvordan bobler af gas nåede havoverfladen fra begge rørledninger.
* Nord Stream 2 var ikke i brug endnu, men dets to rør var fyldt med gas. Rusland havde skruet ned for gassen i Nord Stream 1, hvis to rør havde været i brug siden 2011.
* Om aftenen den 27. september stod statsminister Mette Frederiksen (S) frem på et pressemøde og fortalte, at det var danske myndigheders klare vurdering, at lækagerne var et resultat af bevidste handlinger.
* Myndigheder i flere lande har siden efterforsket sabotagen, men ingen har meldt konklusioner ud.
Kilder: Nord Stream, dpa, Information, Energistyrelsen og Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde