Kinesere, der er desperate efter at få fingrene i den nyeste udgave af den populære iphone, udløste kaotiske scener ved it-giganten Apples butikker i Kina fredag morgen.
Efterspørgslen har været så voldsom, at Apples afdeling i hovedstaden Beijing måtte afvise de omkring tusind ventende kunder. Og det udløste vrede, efter kunderne for manges vedkommende havde ventet i timevis i det frysende nattemørke.
Politiet anholdt mindst to mennesker, efter nogle af de utålmodige kunder uden for butikken kom i håndgemæng med en sikkerhedsvagt og kastede æg mod forretningen i Beijing-kvarteret Sanlitun.
- Vi har ventet her hele natten. Det er ikke rimeligt, siger den 18-årige Tom Sun.
- Vi er vrede, fordi dette amerikanske selskab sagde, at de ville åbne deres døre klokken 7, tilføjer han.
Apple siger, at butikkerne i Kina måtte melde udsolgt af den nye smartphone blot få timer efter, at telefonerne var lanceret.
- Desværre kunne vi ikke åbne vores butik i Sanlitun på grund af den store menneskemængde, og af hensyn til vores kunders og ansattes sikkerhed vil iphones ikke være til salg i vores butikker i Beijing og Shanghai indtil videre, siger talskvinde Carolyn Wu.
Men ikke alle var skuffede. Nogle af kunderne blev skræmt væk af tumulten ved Apples butik og fandt i stedet ud af, at en butik på etagen nedenunder solgte de smarte telefoner.
- Der var et problem i Apple-butikken. Alt for mange vrede mennesker, siger en ung kineser, der har ventet siden torsdag aften for at få lov til at købe en telefon.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde