Salman med magten til at give os billig energi rider Vestens storm af

Under valgkampen til præsidentvalget i USA i 2020 sagde Joe Biden, hvad mange tænkte: At Saudi-Arabien er en pariastat.

Det var en kommentar til, at den saudiarabiske kritiker og journalist Jamal Khashoggi blev myrdet på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul, Tyrkiet, i 2018.

Han blev angiveligt parteret.

Da Biden blev USA's præsident, fremlagde hans administration efterretninger, der siger, at Mohammed bin Salman - også kaldet MbS - Saudi-Arabiens kronprins, var drabets bagmand.

Siden drabet har kronprinsen holdt stand mod en bølge af vrede og kritik fra først og fremmest Vesten.

Han er ikke kommet krybende for at bede om godt vejr.

Han har brugt tiden derhjemme på at knuse systemkritikere. På at køre rivaler ud på sidespor og, som Reuters skriver, på et vedvarende pres for mere udenrigspolitisk indflydelse i Golfen.

Det har begejstret hans beundrere. Men Saudi-Arabiens traditionelle støtter - og menneskeretsgrupper - er chokerede.

Vestens forsøg på at isolere MbS er slået fejl, og nu går det den anden vej.

For Vesten har brug for kronprinsen i det olierige Saudi-Arabien, der har reserver og kapacitet til hurtigt at sende store mængder olie på markedet.

Det kan i givet fald reducere prisen på energi, som er steget drastisk efter Ruslands angreb på Ukraine.

Europa er afhængig af Ruslands energi, først og fremmest gas, og der er frygt for, at Rusland lukker helt af for leverancerne.

Benzinen er også steget i USA. Dyr benzin er aldrig godt for dem, der sidder på magten i Washington D.C.

Fredag bringer Bidens mellemøstrejse ham til Saudi-Arabien, hvor han mødes med "pariaen" Mohammed bin Salman.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at Biden vil prøve at få den saudiske leder til at åbne for oliehanerne, så benzinprisen kan nå at falde inden midtvejsvalget i november.

Så virkeligheden tvinger den vestlige verden til at forsøge at samarbejde med kronprinsen, som trods sine kun 36 år er en af verdens mest magtfulde mennesker.

Hans far har været konge siden 2015, men den 86-årige kong Salman har længe haft dårligt helbred. Så Mohammed bin Salman regnes for Saudi-Arabiens reelle leder.

Han har tidligere haft ry som en moderne kronprins. Han har talt om reformer, men drabet på Khashoggi var et hårdt tilbageslag for den prestige, han så ud til at nyde.

Han har afvist at have beordret drabet, men har sagt, at han "som leder" har det ultimative ansvar.

Mohammed bin Salman dukkede op som næsten ukendt, da hans far blev konge.

Ældre familiemedlemmer blev kørt ud på et sidespor for at gøre plads til den unge MbS.

I 2017 rensede han selv ud. Fremtrædende personer i kongefamilien og erhvervsliv blev sat i husarrest på et luksushotel, mens han gennemførte det, han kaldte en kampagne mod korruption.

På det sociale område har han tilladt kvinder at køre bil og har åbnet biografer i det konservative, muslimske land.

Han er populær blandt unge, men blandt ældre og i dele af den regerende familie er der mere forsigtighed, skriver Reuters.

I Mellemøsten har han også beundrere.

Reuters citerer en kilde for at sige, at Saudi-Arabien har haft brug for en "bulldozer" for at lave forandringer.

/ritzau/