Salvini kvaser regeringspartierne i Umbrien
Matteo Salvini, leder af det højreorienterede parti Lega og tidligere indenrigsminister i Italien, soler sig i, at partiet har fået et godt resultat ved regionalvalget i Umbrien. Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
PD og Femstjernebevægelsen er i koalitionsregering i Italien, men de havde det hårdt ved lokalvalg i Umbrien.
Det højreorienterede parti Lega i Italien vandt en storsejr ved lokalvalget i den centrale region Umbrien søndag.
Partiet fik 37 procent af stemmerne.
Det gik noget værre for det socialdemokratiske parti PD og den venstreorienterede bevægelse Femstjernebevægelsen, der på landsplan er i koalitionsregering.
I Umbrien fik PD 22,3 procent af stemmerne og klarede sig dermed nogenlunde, men Femstjernebevægelsen fik kun 7,4 procent. Andre venstrepartier havde også et skidt valg.
Matteo Salvini, der leder Lega, havde på forhånd erklæret, at han ville vriste den lille region i det centrale Italien fra venstrefløjen.
Og det gør han.
Donatella Tesei fra Lega, der har støtte fra flere andre højrepartier i Umbrien i kampen om guvernørposten i regionen, har nu 57,6 procent af stemmerne bag sig.
Det indebærer, at 49 års venstreorienteret styre i regionen er slut, skriver dpa, det tyske nyhedsbureau.
Venstrefløjens kandidat, Vincenzo Bianconi, har kun 37,5 procent af stemmerne bag sig.
- Det resultat, vi har set i Umbrien, vil vi se over hele landet. Det er ikke en regering, der repræsenterer folket, siger Salvini til Radio 24 om den landsdækkende koalitionsregering.
- Jeg tror ikke, at det her kan fortsætte ret meget længere, tilføjer han og gentager sit krav om et hurtigt valg til det italienske parlament i hovedstaden Rom.
Salvini og hans Lega har tidligere været i koalitionsregering med Femstjernebevægelsen, men tidligere i år fejllæste han den politiske situation.
I august sprængte han regeringen i håb om at udløse et nyvalg, som hans Lega stod til at vinde stort.
Femstjernebevægelsen stod til at tabe, så i stedet indgik partiet en koalitionsregering med PD, der ellers er bevægelsens traditionelle rival og modstander.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet