To af Østrigs partier på den yderste højrefløj siger, at de vil gå sammen i provinsen Kärnten, hvor Jörg Haider, den afdøde leder af Frihedspartiet, havde sin base. Med sammenlægningen af de to partier er der øget sandsynlighed for en fusion på nationalt plan.
Frihedspartiet og Alliancen for Østrigs Fremtid, der lancerede planerne på en pressekonference i Wien, kalder det nye parti "Frihedspartiet Kärnten."
De to partier var tidligere samlet under Haiders ledelse, men denne brød i 2005 ud og dannede Alliancen. Med en sammenlægning på nationalt plan vil de kunne få en plads i den føderale regering.
De to partier fik næsten en tredjedel af stemmerne ved valget i 2008 - to uger før den karismatiske Haider blev dræbt i en bilulykke, 58 år.
Østrigs Socialdemokrater og Det Konservative Folkeparti regerer på nationalt plan i en relativ stabil koalition, efter at Frihedspartiet i en årrække skabte opbrud i det nationale politiske landskab.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned