Sammenstød på Krim under fejring af død digter
Mens konflikten udspiller sig med uformindsket styrke på Krim-halvøen, var der søndag forskellige former for politiske manifestationer flere steder i landet.
En 200-års markering af en ukrainsk digter og nationalhelt endte søndag i slagsmål i byen Sevastopol på halvøen Krim, skriver nyhedsbureauet AFP.
Omkring 100 pro-russere med køller angreb omkring 20 personer, der agerede vagter ved markeringen af 200-året for digteren og nationalhelten Taras Sjevtjenko.
I det østlige Ukraine i byen Donetsk hyldede prorussiske aktivister en berygtet politienhed, som er blevet beskyldt for at have skudt demonstranter i hovedstaden Kijev, før præsident Viktor Janukovitj blev væltet.
- Rusland, Rusland, råbte aktivisterne, mens de svingede russiske flag.
Ukraines fungerende premierminister Arsenij Jatsenjuk slog søndag endnu en gang fast, at Ukraine ikke vil overlade en "centimeter" af sit territorium til Rusland.
- Dette er vores land, sagde Jatsenjuk til tusinder af demonstranter i Kijev, hvor også den tidligere russiske oligark og Putin-kritiker Mikhail Khodorkovskij var til stede.
Samtidig lyder det fra Ukraines fungerende forsvarsminister, at man ikke har planer om at sende tropper ind på Krim-halvøen, der er kontrolleret af pro-russere.
Jatsenjuk har planlagt en rejse i løbet af den kommende uge til Washington for at diskutere den aktuelle krise.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker