Samsung overhaler Nokia som topbrand i 2012
Foto: Kim Kyung-Hoon /Scanpix
Kim Kyung-Hoon /Scanpix
Samsung har i 2012 sat sig solidt på markedet for mobiltelefoner.
Det siger analysefirmaet IHS iSuppli, der følger mobilmarkedet.
Samtidig har det sydkoreanske selskab åbnet en afgørende front over for amerikanske Apple, når det gælder smartphones - altså mobiltelefoner, der også kan gå på internettet.
Det er første gang i 14 år, at finske Nokia ikke sidder på den største markedsandel for mobiltelefoner.
IHS siger, at Samsung ventes at have en markedsandel i år på 29 procent af alle mobiltelefoner. I fjor var det 24 procent.
Nokias markedsandel ventes i år at blive på 24 procent, og den var i 2011 på 30 procent.
Samsung sidder også på den største markedsandel inden for smartphones, nemlig på 28 procent. I 2011 var det 20 procent.
Apples markedsandel er i år på 20 procent, en lille stigning fra i fjor, da den var på 19 procent.
Ifølge IHS's beregninger vil smartphonessalget i år udgøre næsten halvdelen af hele markedet for mobile telefoner, nemlig 47 procent.
Holder markedsprognoserne fra analysefirmaet, vil smartphones i 2013 erobre 56 procent af markedet.
En af årsagerne til, at Samsung klarer sig bedre end Apple, er ifølge IHS, at Samsung laver en bred vifte af smartphones, mens Apples produkter kun henvender sig til kunder i den dyre ende.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde