Samuelsen: Vigtigt at EU27 står sammen om brexit-strategi
EU27-landenes europaministre er samlet for at forberede topmøde lørdag, hvor brexit-stretagien skal vedtages.
Nu handler det om, at de 27 lande, der bliver i EU, står sammen om at lægge deres strategi for de kommende exit-forhandlinger med Storbritannien.
Det er budskabet fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der torsdag er til europaministermøde i Luxembourg.
Her skal Samuelsen og hans kolleger forberede strategien, som efter planen skal vedtages på et EU27-topmøde i Bruxelles på lørdag.
- Det er vigtigt, at vi får bekræftet hinanden i, at nu har vi en god plan, og den kører vi efter, siger den danske udenrigsminister.
EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, siger, at det vigtigste på mødet i Luxembourg er at udvise sammenhold.
- Det, der er vigtigt for mig i dag, er, at vi bekræfter, at de 27 står sammen om dette her, så vi kan have en gnidningsfri forberedelse af EU-topmødet på lørdag, siger Timmermans.
Anders Samuelsen forudser hårde forhandlinger og mange knaster i de kommende exit-forhandlinger med Storbritannien.
Forhandlingerne ventes at gå i gang efter det britiske parlamentsvalg 8. juni.
Her vil EU27-landene først have styr på exit-betingelserne, inden de vil begynde at forhandle om fremtidens forhold, herunder en frihandelsaftale.
Anders Samuelsen siger, at det for Danmark er vigtigt at sikre rettighederne for de op imod 40.000 danskere, der bor i Storbritannien. Og at sikre britiske statsborgeres rettigheder i EU.
- Vi skal også sikre, at der er adgang til det britiske marked for dansk erhvervsliv. Og så skal vi sikre, at de store interesser, vi har på fiskeri og landbrug, bliver varetaget, siger Samuelsen.
- Selvfølgelig bliver det vanskelige forhandlinger, siger han.
Storbritannien forlader efter planen senest EU, når klokken ringer midnat fredag 29. marts 2019.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde