San Suu Kyi mødes med Myanmars præsident
Myanmars demokrati-ikon, Aung San Suu Kyi, har holdt sit første møde med præsidenten i den sydøstasiatiske nation, efter at hun i april blev medlem af landets parlament.
Mødet fandt sted søndag morgen i Myanmars hovedstad, Naypyidaw, hvor præsident Thein Sein tog imod.
Oplysningerne kommer fra Zaw Htay fra præsidentens kontor. Han kan ikke sige noget om indholdet af drøftelserne på mødet.
Men han siger, at også Aung Min, minister for jernbanedrift, var til stede. Han er en af de centrale personer i forsøget på at løse landets etniske konflikter.
Den 67-årige Aung San Suu Kyi, der i øvrigt fik Nobels fredspris i 1991, talte i parlamentet i juli netop om etniske problemer i landet.
Hun opfordrede da til, at der indføres love, der beskytter rettighederne for Myanmars etniske minoriteter.
Det var det tredje officielle møde mellem San Suu Kyi og præsident Thein Sein, efter at hun i november 2010 kom fri af den husarrest, hun har siddet i gennem lange perioder i de seneste over 20 år.
Militærledelsen i Myanmar er i gang med forsigtige reformer, der gradvist er ved at åbne landet.
Reformerne har også ført til, at Aung San Suu Kyi stillede op til et suppleringsvalg og blev valgt ind i parlamentet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned