Sanders tæt på at erkende nederlaget til Clinton
Det lader ikke til, at jeg bliver den nominerede, siger Bernie Sanders i tv-interview.
Han erkender det ikke direkte. Men Bernie Sanders, som stadig formelt er med i kapløbet om at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat, har tilsyneladende indset, at han har tabt valget til sin rival, tidligere udenrigsminister Hillary Clinton.
Det fremgår af et interview med tv-stationen C-Span, som bliver vist til amerikanske tv-seere senere onsdag, skriver Washington Post.
- Det ser ikke ud til, at jeg bliver den nominerede, siger Sanders som svar på et spørgsmål om, hvorvidt han skal holde tale ved Demokraternes partikonvent.
Det finder sted i Philadelphia i slutningen af juli.
- Hvis de af en eller anden grund ikke vil have mig til at tale, så okay. Men jeg tror, at jeg taler ved konventet, siger den 74-årige senator fra Vermont.
Hillary Clinton ventes at blive formelt nomineret på partikonventet. Hun har sikret sig tilstrækkeligt med delegerede til at blive valgt som sit partis præsidentkandidat.
Sanders har tidligere bebudet, at han vil fortsætte sin kampagne helt indtil Demokraternes konvent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned