Sandstorm begraver jordskælvsramt by
En voldsom støvstorm har ramt Christchurch, New Zealands næststørste by, som blev raseret af et jordskælv sidste uge.
Vindstød på 70 kilometer i timen fyger ind over ruinbyen og bremser eftersøgningen efter ofre.
- Omstændighederne er vanskelige, vinden tager til i styrke og det er meget støvet i den indre by, som gør redningsoperationen endnu mere svær, siger politichefen Dave Cliff.
Det seismiske katastrofe, der målte 6,3 på richterskalaen og knuste Christchurch, slog huller i jordskorpen og frigav enorme mængder af støv og dynd. Det anslås, at stormen nu blæser helt op mod 200.000 tons sand og dynd ind over byen.
Jordskælvet tog livet af mindst 159 mennesker, og politiet forventer, at dødstallet stiger til 240, når redningsholdene graver sig gennem ruinerne.
Man forventer ikke at finde flere overlevende i ruinerne, forlyder det, og i stedet spørger byens borgere, hvorfor så mange huse drattede sammen under skælvet. Spørgsmålet er, om bygningskvaliteten levede op til standarden.
- Hvis du skal give skylden til nogen, så har Moder Natur måske en rolle at spille, og det kan vi bare ikke gøre noget ved, siger Steve McCarthy, som er byrådets byggeansvarlige.
/ritzau/AFP
200.000 tons sand og dynd indhyller newzealandske Christchurch, der ligger i ruiner efter jordskælvet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned