Sorgfulde sange og bønner rejser sig fra ruinerne i Haitis hovedstad, efter mørket har sat ind onsdag aften (lokal tid).
Mange steder ligger lange rækker med lig på åbne gader. Udmattede redningsarbejdere graver løs i murbrokkerne med bare næver i et kapløb med tiden. For hver time svinder håbet om at finde overlevende i de mange kollapsede bygninger efter tirsdagens kraftige jordskælv.
Et sted er en gruppe mænd ved at grave en baby fri af murbrokker og jord. Jeanwell Antoine forsøger at berolige det grædende barn, mens andre arbejder på at fjerne bygningsrester.
- Det er ikke mig, der fjerner jorden. Det er Guds hånd, der elsker liv og guider mig, så jeg kan redde denne baby, siger Jeanwell Antione.
Med jævne mellemrum rammes Port-au-Prince af efterskælv, der får redningsfolkene til at spredes i panik.
Haitis premierminister, Jean-Max Bellerive, sagde onsdag (dansk tid), at han frygter, at antallet af døde kan ende med at ligge "langt over 100.000". USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, taler om tabstal på niveau med tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004, der kostede over 220.000 mennesker livet.
Nødhjælp og udstyr til at løfte dele af sammenfaldne bygninger mangler stadig mange steder i hovedstaden, selvom nogle udenlandske redningsarbejdere er kommet til Haiti.
Mange ligger døde i ruiner, kroppen frosset i det udtryk personerne havde før jorden forsvandt under dem. Ofre for jordskælvet, der har mistet deres hjem, vandrer hvileløst og desorienteret rundt i gaderne.
- Hjælp mig! Min mand er stadig fanget herinde. Hjælp mig, jeg ved han stadig er i live, siger en grædefærdig kvinde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde