Den 92-årige amerikanske entertainer og jazzsangerinde Lena Horne døde sent søndag aften, skriver New York Times.
Hun kom til Hollywood i 1930'erne for at slå igennem i skuespillerverdenen. Selv om mange filmproducenter ikke ville hyre hende på grund af hendes hudfarve, mener flere, at hun er årsag til, at mange sorte kvinder i dag får de store filmroller i Hollywood.
På trods af det mislykkede forsøg i skuespillerverden fik hun et kæmpe gennembrud i musikverdenen og var således den første sorte kvinde, der underskrev en langtidskontrakt med et af Hollywoods største studier.
Horne dukkede op i snesevis af musicals i 1940'erne, herunder "Broadway Rhythm", "To piger og en sømand" og "Ziegfeld Follies". Hun er især kendt for sin indspilning af sangen "Stormy Weather".
I 1947 indledte hun en turné, der bragte hende og ægtefællen, kapelmesteren Lennie Hayton, til København i 1950 og 1952.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde