Ronnie Spector er onsdag død. Den tidligere sanger i The Ronettes blev 78 år. Her optræder hun ved en Rock and Roll Hall of Fame-begivenhed i 2010 i New York City. (Arkivfoto) Foto: Jason Decrow/Ritzau ScanpixJason Decrow/Ritzau Scanpix
Ronnie Spector er død. Hun dannede i 1960'erne The Ronettes, som blev en af årtiets mest populære popgrupper.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ronnie Spector, der i 1960'erne havde hittet "Be My Baby" med pigegruppen The Ronettes, er død. Hun blev 78 år.
Det oplyser hendes familie, skriver nyhedsbureauet AFP.
- Vores elskede jordiske engel, Ronnie, forlod denne verden fredeligt i dag efter en kort tids kamp med kræft, skriver familien i en udtalelse.
- Ronnie levede sit liv med et glimt i øjet, en livlig indstilling, en særlig form for humor og et smil på læben.
Hun blev født som Veronica Greenfield i Harlem i New York City i 1943 af en sort mor og en far af irsk afstamning.
Annonce
Ronnie dannede det band, som blev til The Ronettes, sammen med sin søster Estelle og kusinen Nedra Talley.
Med kraftig makeup, håret sat højt op og korte kjoler havde trioen en forførende kant, som var med til at sikre gruppen global berømmelse, skriver AFP.
I begyndelsen af 1960'erne havde The Ronettes en stribe hits som "Baby, I Love You", "The Best Part of Breakin' Up" samt tophittet "Be My Baby", der i 1999 blev valgt ind Grammy Hall of Fame.
Den ikoniske sang kendes blandt andet fra filmen "Dirty Dancing" fra 1987, og instruktøren Martin Scorsese brugte den også som åbningsnummeret i filmen "Mean Streets" i 1973.
Sammen med The Supremes blev The Ronettes et af de mest tidstypiske bands for 1960'erne og den eneste pigegruppe, som turnerede med The Beatles.
Da bandet i 2007 blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame genkaldte Keith Richards fra The Rolling Stones sig en koncert sammen med The Ronettes.
- De rørte mit hjerte lige på stedet, og de rører det stadig, sagde guitaristen.
I en alder af 25 år blev Ronnie i 1968 gift med den berygtede producer Phil Spector. Parret blev skilt i 1974.
Både under og efter ægteskabet fortalte Ronnie Spector om, hvordan hun havde været udsat for vold fra Phil Spector, som i 2009 blev fængslet for drab.
- Som jeg har sagt mange gange, mens han var i live, så var han en fremragende producer, men en modbydelig ægtemand, sagde hun ifølge avisen The New York Post, efter at Phil Spector i 2021 døde i fængsel.
Ronnie Spector skabte sig i begyndelsen af 1960'erne et navn som forsanger i The Ronettes. Onsdag er hun gået bort efter kort tids kræftsygdom. (Arkivfoto) Foto: Zz/Hqb/Star Max/Ipx/Ritzau ScanpixZz/Hqb/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde