Sanktioner mod Rusland og Iran samler USA's splittede senat
Republikanerne og Demokraterne i Senatet, som ellers er dybt splittet, kunne torsdag blive enige om en ting. Iran og Rusland skal straffes med økonomiske sanktioner. Foto: Free/Cia World Fact Book/public Domain/wikimedia
Free/Cia World Fact Book/public Domain/wikimedia
Med et flertal på 98-2 stemte medlemmerne af Senatet for sanktioner, der straffer Iran og Rusland.
Republikanerne og Demokraterne i Senatet, som ellers er dybt splittet i øjeblikket, kunne torsdag blive enige om en ting.
Iran og Rusland skal straffes med yderligere sanktioner.
Med et overvældende flertal på 98-2 stemte medlemmerne for en lov, der vil straffe de to fjender økonomisk.
De to amerikanske partier har længe ønsket at straffe Iran med yderligere sanktioner på grund af iranernes test af ballistiske missiler og på grund af støtten til grupper, der i USA betegnes som terrorgrupper.
Men torsdagens afstemning i Senatet kan bringe Trumps regering i et dilemma.
Udenrigsminister Rex Tillersons støtte til at sanktionere Rusland har været lunken. Men der er tale om en pakke sanktioner, hvor de to lande er koblet.
Det betyder, at Trump ville blive nødt til at sløjfe en strengere straf af Iran, hvis han skulle opgive straffen mod russerne.
I Senatet er der dog støtte til at straffe Rusland, som ifølge den amerikanske efterretningstjeneste har hacket og blandet sig i det amerikanske præsidentvalg.
Sanktionsloven skal nu videre til behandling i Repræsentanternes Hus.
Den skal tilbage i Kongressen, hvis Trump beslutter at lette på sanktionerne mod Rusland.
Umiddelbart efter afstemningen i Senatet har Det Hvide Hus meddelt, at de eksisterende sanktioner mod Rusland er effektive.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker