Under Republikanernes nomineringsvalg kritiserede Santorum ellers Mitt Romney for ikke at være konservativ nok og for ikke at have religiøse spørgsmål højt nok på sin dagsorden.
Rick Santorum, der trak sig ud af kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat i april, lægger stor vægt på, at religion får afgørende indflydelse på politikken.
I e-mailen opfordrer Santorum nu sine vælgere til at stemme på Mitt Romney for at vinde over præsident Barack Obama ved præsidentvalget i november.
Romney og Santorum mødtes kort fredag for at indstille deres verbale krig. Romney sagde ved den lejlighed, at han ikke ventede, at hans tidligere rival officielt ville støtte ham foreløbig.
Under nomineringsvalgene fokuserede Santorum ofte på emner som abort og homoseksuelles rettigheder.
Da Santorum trak sig ud af valgkampen den 10. april, nævnte han ikke Romney ved navn.
Ledelsen af Det Republikanske Parti har dog kraftigt opfordret de øvrige Republikanske kandidater til at bakke op om Romney for at vinde over Obama.
Newt Gingrich, der trak sig ud af kampen i sidste uge, har allerede givet sin støtte til Romney.
Kun den yderst liberale Ron Paul udfordrer fortsat Romney i Republikanernes nomineringsvalg, men han er uden chance for at vinde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker