Amerikanske tv-seere får et velkendt ansigt på skærmen, når Sarah Palin fremover skal være vært på den højreorienterede tv-kanal Fox News.
Den omstridte tidligere vicepræsidentkandidat har underskrevet en flerårig kontrakt med kanalen, bekræfter viceprogramdirektør Bill Shine.
- Guvernør Palin har fortryllet alle på begge sider af det politiske spektrum, og vi er begejstrede over at kunne tilføje hendes dynamiske stemme til Fox News' stab, siger Bill Shine.
Sarah Palin får ikke sit eget program, men skal være politisk kommentator og medvirke i politiske programmer på såvel radio som tv.
Den nyansatte skærmtrold glæder sig over aftalen med Fox News.
- Det er vidunderligt at være en del af et sted, som sætter reel og afbalanceret nyhedsdækning højt, lyder det i en meddelelse fra Palin med henvisning til Fox News' slogan, "fair and balanced".
Særligt den demokratiske fløj i USA kritiserer ellers ofte Fox News for at være talerør for den kristne højrefløj.
Da den kontroversielle Sarah Palin sidste år trak sig fra sin post som guvernør i Alaska, var der spekulationer om, at hun ville tage hul på en ny karriere inden for tv-verdenen.
Hendes engagement for Fox News er ikke på fuld tid og giver hende dermed mulighed for også at lave andet ved siden af. Iagttagere anser Palin for at være et realistisk bud på en republikansk præsidentkandidat ved valget i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde