- Jeg opdagede, at der var et hul i jakken og blod på armen. Da forstod jeg, at jeg var blevet skudt, forklarer den 21-årige som vidne i sagen i Oslo Tingrett mod den 33-årige terror- og drabstiltalte Anders Behring Breivik.
Under svømmeturen fra Utøya, hvor Breivik 22. juli sidste år iklædt en falsk politiuniform skød og dræbte 69 deltagerne i Arbeiderpartiets Ungdomsforbunds sommerlejr, opfattede hun, at en fyr bag hende blev skudt og dræbt.
Hun hørte et støn, og da hun vendte sig, lå fyren og flød med ansigtet nedad. Hun ville vende om og hjælpe ham, men turde ikke. Sammen med et par andre fortsatte hun svømmeturen i det kolde vand.
Undervejs så de båden Reiulf - ellers ingen. Da de nærmede sig land, fik de øje på en mørkklædt person.
- Jeg tænkte: "Nu dør jeg." Min næste tanke var, at de har begge sider, både øen og landsiden. Jeg var lige ved at give op. Jeg ville hellere drukne end at blive fanget, forklarer Silje Kristianne Uteng.
Så fik hun øje på en person med et rødt bånd, og en, der råbte: "Fortsæt, I er helt fantastiske". Som en af de første svømmere gik Uteng i land omkring klokken 19 uden følelse i arme og ben, men med livet i behold.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned